Våren har det let hver gang den indta'r vore lille grønne klode.
Den møder bare op med en kasse sol og en blå viol.
Du dudu du dudu du.
Skoven skifter tøj og månen ryster på sit gamle kloge hoved.
Den ved nøjagtigt var den vil få at se og hvad der vil ske.
Duba duba duba duba.

Alle går rundt og forelsker sig - elsker sig.
Hjerterne banker på Alfarvej.
Hele verden bliver ung endnu end gang - uh uh.
Og synger vårens sang.
Som den har gjort det siden Harald Nielsen.
Hvad der end sker på Guds grønne jord - grønne jord.
Hjertet har altid det sidste ord.
Og når våren er inde vandrer han hen til hende.
Og forelsker sig.