|
Hvis jeg blev sløj dengang jeg var dreng, Så had jeg altid mor. For hun trøsted mig og hun nussed mig Men det ændred sig, da jeg blev stor. Kan kvinder ik forstå, når en mand han er syg? Nej - nej - nej. De fatter aldrig at, man er lig er ved at dø? Nej - nej - nej. Kan kvinder se det slemm i syvogtredvefem? Nej - nej - ne.j Man må vel selv bestemm, om man vil blive hjemm. Men nej - nej - nej. De sir man er pylret, sart og uerfaren. Næh, så sku man sandlig prøv å fød et barn! Hvis kvinder bar forstod ,man ka dø af næseblod. Men nej - nej - nej. Og man får vrede blikke hvis man har fået hikke. Og en mand må ikke tud, når splinter tas ud? Nej - nej - åh nej! Har drenge nogt imod, at pir har ondt i hoed? Nej - nej - nej. Hvis bar det ik er hver gang, man skal ha kønslig omgang. Men får man så et smil, når man henter en panodil? Nej - nej - nej. Kan manden li at glo, når konen køber sko? Ja - ja! Nej - nej. Vors dårlige humør ,det skylds der nogt der klør. Ja - ja - ja. Måske ville mænd nok ik bli syg' så tit, Hvis kvinder vill erkend, vi altid får for lidt, altid får for lidt. Det ku kureres nu, at få et kram af frun |
|