|
||||
Efter sigende startede det hele da Søren Pilmark, Henrik Koefoed, Flemming Enevold og Asger Reher gik rundt og kedede sig mellem prøverne på Det Kongelige Teater: Der var ganske enkelt ikke andet at lave end at fortælle vittigheder og synge sange. At denne form for tidsfordriv senere skulle gå hen og udvikle sig til publikumsmagneten ØRKENENS SØNNER havde ingen vist regnet med dengang. Den meget hemmelighedsfulde loge ØRKENENS SØNNER trådte i 1991 for første offentligt frem på restaurant Allegade 10, hvor de lod et mindre publikum få et indtryk af hvad der egentlig foregår bag de normalt hermetisk lukkede logedøre. ØRKENENS SØNNERs erklærede mål er at fremme flerstemmig herresang, hvilket de fire logebrødre da også praktiserer flittigt. At de fleste tekstemner så er hentet fra et sted der ligger under bæltestedet er en helt anden sag. Under logenavnene Khamel Ull-Zuut, Omar-Papa, Ali Bubbas Barkhar og Yassirfir Dosirfem er ØRKENENS SØNNER platte, frække, sjofle, grove og osende af mandehørm, men samtidig er de elegante, charmerende, stilfulde og ekstremt musikalske. Det viste sig hurtigt at såvel publikum som skuespillerne selv morede sig enormt over den underlige blanding der er blevet til et show som er nogenlunde lige dele grovkornet og sofistikeret.
Den store succes i hovedstaden gjorde at ØRKENENS SØNNER i efteråret 1994 besluttede sig for at prøve showet af i det jyske, hvilket vakte stor jubel i et udsolgt Musikhus Århus og senere ligeså på en omfattende turne i resten af Danmark. I forbindlese med Ørkenens Sønners show 'Gå aldrig tilbage til en fuser', var logehisrorikeren Peter Schep Ramses på et omfattende researcharbejde for at afdække logens mystiske fortid. Læs hans resultater her. |